Lørdag 4. september 2010, 9.08  PRINT | SEND | Del på Facebook
 

Mere magisk Meriva

Sammenlignet med konkurrenterne i den kompakte mpv-klasse er Opel Meriva større - og den fornemmes faktisk endnu større indvendig, end den ser ud. Og så kører den mere komfortabelt og støjsvagt. Til gengæld er bilens vægt kommet helt op på 1500 kilo. Se konkurrenterne på næste side.Foto: Nils Lund
© Herning Folkeblad





Af Dagbladenes Bureau, oktan@herningfolkeblad.dk
Sammenlignet med konkurrenterne i den kompakte mpv-klasse er Opel Meriva større


Opel har helt mistet respekten for de gamle, indgroede sæder og skikke. Heldigvis. Først regnede mærkets snedige sædesnedkere ud, hvordan et par ekstra bagsæder kan foldes helt fladt ned under gulvet i et bagagerum. Det nyder Opel Zafiras børnerige ejere godt af.

Og nu har tyskerne åbenbart hittet på en ny genistreg. Bagdøren i den nye Meriva åbner bagud, så man stiger forlæns ind, drejer en kvart omgang og lader bagdelen falde ned i sofaen.

Hvordan det virker i praksis, vender vi tilbage til.

Vi har testet nyheden som 1,4 Turbo med 120 hk og udstyrsniveauet Enjoy, der bringer prisen op på 243.580 kroner. På papiret er det dyrere end for konkurrenter som Citroën C3 Picasso og Kia Venga, men Meriva er også en bedre bil, viser testen.

Den nye Meriva byder nemlig på voldsomt meget plads til både passagerer og bagage. Kodeordet er fortsat et trepersoners bagsæde, som ved første øjekast ligner alle andre bagsæder. Men de to yderste pladser kan tages ud og monteres i en højere position oven på midtersædet, som bliver siddende.

På den måde kan Meriva-kunderne vælge, om bilen skal have et lavt, bredt bagsæde til tre smalskuldrede passagerer - eller to høje, magelige lænestole til fuldvoksne personer. Det nye er, at der er blevet endnu bedre plads til både bagsædepassagerer og deres bagage.

Kunsten at forbløffe kan Meriva også, for den fornemmes faktisk større indvendig, end den ser ud. Den er også lettere at komme ind og ud af, end de beskedne godt fire meter i længde og 142 centimeter i højden lægger op til. Selv med to voksne, to børn, barnevogn og weekendindkøb bagi fornemmes pladsen tilstrækkelig.

Og ja, den store barnevogn kan lige akkurat være bagi, uden at man behøver skrue hjulene af. Det tror da pokker, for der er plads til 50 liter mere end i forgængeren.

Dørene duer
De omvendte bagdøre gør montering af unger i barnestole til en leg - i hvert fald, hvis de sidder i fremadvendte barnestole, hvorimod fidusen forsvinder, når man bruger bagudvendte modeller.

Under alle omstændigheder er der lettere adgang til bagsædet for voksne. Risikoen for, at dørene bliver åbnet under kørslen, har Opel imødekommet ved at lade låsen slå til allerede ved 4 km/t. Desuden har man tilføjet et lille grønt lys ved det indvendige dørhåndtag. Når det lyser, kan døren åbnes indefra, medmindre den elektroniske børnelås er aktiveret.

Langt de fleste dele i kabinen er hentet fra Astra, og det er intet dårligt ophav.

Fornemmelsen på forsæderne er lys og venlig med udsigt til et relativt lavt instrumentbord med gearstangen fint placeret i midten og løftet højt. Kvaliteten imponerer hele vejen igennem. Værre er det med overskueligheden af de mange små knapper i midterkonsollen.

Bagsædet er anbragt en anelse højere end forsæderne - lidt som i et teater eller en biograf, og det giver bedre udsyn.

Masser af komfort
Hele køreoplevelsen og ikke mindst komforten er forbedret så meget, at det sætter udtrykket »bessermachen« i relief. Den nye Meriva føles ganske enkelt en klasse større end den egentlig er, og i forhold til konkurrenter som Citroën C3 Picasso og Kia Venga føles den ekstra behagelig at køre i, bedre skruet sammen og med et lavere støjniveau.

Merivaen er dog også blevet en tung familieven, for ikke at sige overvægtig. 1500 kilo står der på den store badevægt, 200 kilo mere end Kia, og det piller temperament ud af tyskeren, der også trækkes med et lidt tungt gearskifte, selv om testbilen er bestykket med en glimrende 1,4-liters benzin­motor - tilsat turbo, så den også kan trække fra lavere omdrejninger.

De 120 hk har deres at se til, ikke mindst når vognen er pakket godt op, men rækker trods alt til både overhalinger, en hæderlig spurt og på papiret en glimrende benzinøkonomi på 16,4 km/l.

Testbilens Enjoy-udstyr koster 15.000 kroner ekstra, men de penge er godt givet ud, da man får aircondition, fartpilot, cd-radio med info-display og varme i forsæderne. Men vær opmærksom på, at testeksemplarets alufælge koster 7000 kroner ekstra.

Glem den billigere 1,4 uden Turbo, der helt sikkert er for sløv, mens det er værd at overveje Ecoflex-udgaven med 95-hestes diesel, hvis man kører mange kilometer.

Uanset motorvalg får man en velkomponeret Opel, som er parat til at opfylde familiens behov.



Læs hele temaet: Biler på AOH



Del på Facebook
Fakta
 
 
Artiklen har 0 anbefalinger
 
Se også

 
 
 
INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


AFSTEMNING
Politiet konfiskerer biler i stor stil. Er det rimeligt?:
 

SENESTE KOMMENTAR

VEJVISER SØGNING
Søg lokale virksomheder og privatpersoner

 

 

 

 

ANNONCE: Vip

Den lokale stemme

Lyt til Radio M her:

 

ANNONCE

NYHEDSBREV

Få tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed

rssI format egnet til din mobiltelefon
 

There are currently 0 users and 337 guests online.

 
På aoh.dk finder du også:

 
Mediehuset Herning Folkeblad - østergade 21 - 7400 Herning - 96 263700 - hf@herningfolkeblad.dk
Om AOH.dk | Presseetik | Ophavsret | Tip redaktionen | Sitemap | AOH.dk som startside | Kontakt

Valid XHTML 1.0 Transitional

Valid XHTML 1.0 Transitional

Ikast Avis