Fredag 3. september 2010, 16.05  PRINT | SEND | Del på Facebook
 

Plejehjemmet bør blive, hvor det er

Af Jørgen Aarestrup-Nielsen, Sønderagervej 10, Herning, debat@herningfolkeblad.dk
Debatindlæg fra Herning Folkeblad


Åbent brev til Herning Byråd

Hvor er det dog sølle, når Lars Krarup mener at have løst »Nørregadekabalen« ved at smide plejehjemsbeboerne ud til fordel for de unge. Det er der nok også mere præetige i end det omvendte.

Det, borgmesteren tilbyder vore gamle medborgere, er altså at flytte væk fra byen i mindst 10 år og vente indtil nogle gamle sygehusbygninger kan være bygget om til plejehjem.

Hvor strålende.

Hvis der skal ventes 10 år på at få løst de påtrængende opgaver i midtbyen, var det måske rimeligt at vurdere, hvem der har en tidshorisont til disposition til at vente, Beboerne og de, der venter på plads på Nørregades plejehjem, eller de, der venter på ungdomsbolig??

Nej, borgmester og resten af Herning Byråd:

Der er plads nok til den rigtige renovering af Nørregades Plejehjem, hvis man bare finder et andet domicil til hjemmeplejen og det er da vist ingen svær opgave.

Nu, hvor byrådet altså har forsømt både plejehjemssagen og ungdomsboligsagen, er løsningen da ikke at fejlanbringe gamle borgere i en syltekrukke ved Fuglsang Sø.

Nørregades Plejehjem skal selvfølgelig ændres til det, som hele tiden har været meningen, et fuldt moderne plejehjem med det fornødne antal pladser. Praktisk og trygt, lige ved siden af Koloritten og i bekvem nærhed af de andre ældrerelaterede boliger i kvarteret, på et bynært sted, hvor beboerne ikke er gemt væk, men kan iagttage og fornemme liv og aktivitet.

Om ungdomsboligerne så kan vente til de gamle sygehusbygninger bliver ledige er vel nok lige så urealistisk, som det vil være for plejehjemmet, men lige om lidt står hele retsbygningen i Nygade altså tom. Her var måske muligheden for ungdomsboligerne og endelig står grunden fra den gamle brandstation jo stadig gabende tom og venter,

Jeg kunne sagtens nævne en række andre rigtig gode placeringsmuligheder som ungdommen ikke ville have stort besvær med at udnytte.

Lige nu handler det ikke om lappeløsninger, men om omhu og omsorg.


Del på Facebook
Fakta
 
 
Artiklen har 1 anbefalinger
 
 
 
 
INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


AFSTEMNING
Politiet konfiskerer biler i stor stil. Er det rimeligt?:
 

SENESTE KOMMENTAR

VEJVISER SØGNING
Søg lokale virksomheder og privatpersoner

 

 

 

 

ANNONCE: Vip

Den lokale stemme

Lyt til Radio M her:

 

ANNONCE

NYHEDSBREV

Få tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed

rssI format egnet til din mobiltelefon
 

There are currently 0 users and 315 guests online.

 
På aoh.dk finder du også:

 
Mediehuset Herning Folkeblad - østergade 21 - 7400 Herning - 96 263700 - hf@herningfolkeblad.dk
Om AOH.dk | Presseetik | Ophavsret | Tip redaktionen | Sitemap | AOH.dk som startside | Kontakt

Valid XHTML 1.0 Transitional

Valid XHTML 1.0 Transitional

Ikast Avis