Posten skal ud - i by og på landAf Kristian Pihl Lorentzen, Ans, folketingsmedlem, valgt i Vestjyllands Storkreds, trafik- og postordfører for Venstre, debat@herningfolkeblad.dkDebatindlæg fra Herning Folkeblad Mængden af breve er kraftigt faldende. Alene fra 2008 til 2009 faldt antallet af breve med 10 procent. Denne udvikling ser ikke ud til at standse. Elektroniske mails har for alvor vundet indpas og vil erobre endnu mere terræn i de kommende år. Denne ret dramatiske udvikling efterlader i sagens natur et stort hul i indtægterne hos Post Danmark. Dette er vi som ansvarlige politikere nødt til at forholde os til i postforligskredsen (V, K, DF, S og R). Umiddelbart er der følgende overordnede løsningsmodeller: 1) Yderligere rationalisering og effektivisering af driften i Post Danmark, herunder i lyset af den foretagne fusion med svenske Posten. 2) En stigning i portoen. 3) Besparelser i kraft af reduceret postservice til borgerne. 4) Fremtidig medfinansiering af posten med skattekroner via finansloven. I de kommende uger får forligskredsen sammen med transportministeren nøje afdækket problemets omfang og boret i de forskellige løsningsmuligheder. I den forbindelse er det Venstres klare mål, at posten ikke skal på finansloven. Vi har rigeligt med gode og relevante projekter at bruge de rådige skattekroner til, herunder yderligere påtrængende inveteringer i den trafikale infrastruktur landet over. Til gengæld er vi meget åbne over for mulige veje til at udvikle og effektivisere Post Danmarks drift yderligere, bl.a. ved at der foretages yderligere investeringer i moderne teknik og udvikles nye postale forretningsområder. Venstre er også klar til at lægge ryg til en mulig portostigning, så indtægter og omkostninger bringes i balance, selvom det ikke er nogen rar øvelse. Med hensyn til muligeheden for reduceret postservice, så er den absolut en sidste udvej, hvis alt andet glipper. I den forbindelse holder Venstre stædigt fast i befordringspligten, der skal sikre en ensartet, god postbetjening til alle husstande i Danmark til en ensartet porto - i by som på land. Desuden har jeg gentagne gange slået fast i pressen, at der ikke skal ske forringelser i postservicen i landdistrikterne og på vore øsamfund - f.eks. ved at postkassen skulle stå ved nærmeste offentlige vej, hvilket nemt kan være flere hundrede meter væk. Landdistrikterne og øerne er i forvejen generelt under pres med lav vækst og en tendens til fraflytning af unge mod de større byer. Endelig har Venstre intet ønske om, at der kun skal leveres post fem dage om ugen - f.eks. ved at postbudet ikke kommer med avisen eller breve om mandagen. Del på Facebook Fakta
Se også
Debat
INGEN KOMMENTARER
Indsend kommentarSENESTE LOKALE NYHEDER
SENESTE IND- OG UDLAND
Alt om din by
![]() VEJVISER SØGNING
Søg lokale virksomheder og privatpersoner
![]() SENESTE BRUGERINDLæG
SENESTE Team Teatret
Balanceplan ![]() Cay F. Petersen Frederikke Michael Krejberg Per Nybo Nielsen mikael møller Læs mere › Lav din egen balanceplan her › There are currently 3 users and 890 guests online.
|