Onsdag 3. februar 2010, 14.03  PRINT | SEND | Del på Facebook
 

Rækker Mølle øllet reddet

Den 32-årige tyske brygmester Thomas Horacek er rykket ind i den gamle Rækker Mølle som brygmester og er også flytte til Rækker Mølle privat. Foto: Tom Laursen
© Herning Folkeblad


Af Hanne Øxenholt, hox@herningfolkeblad.dk
Tysk brygmester har overtaget det konkursramte bryghus ved Mølleåen


Trist var det, at over 2000 aktionærer mistede deres investering i Rækker Mølle Bryghus. Lige så trist er det, at man ikke længere kan få det gode bryg i butikker og supermarkeder. Men det sidste kan der rettes op på, og det har den nye ejer af bryghuset tænkt sig at gøre.

Med sin far som den økonomiske bagmand har 32-årige Thomas Horacek købt bryghuset for 5,8 millioner kroner, og han regner med, at det første øl fra hans hånd kan tappes på flasker til april. Da han dels vil lave et hovedprodukt, der bliver kendt som Rækker Mølle brygget, dels vil lave specialøl alt efter sæsonen, kan man forvente påskebryg fra den gamle mølle.

Passer på pengene

Thomas Horacek hørte om bryghuset fra den tidligere brygmester Tim Groeger, og en anden ven havde taget et par flasker med til ham i Tyskland, hvor han drev bryggeri ved Det Baltiske hav. Groeger havde også fortalt, at det var et dejligt sted, men at det ikke var gået så godt for ejerne.

- Det er vigtigt for mig at passe på omkostningerne, så bryghuset skal drives af mig og måske en eller to ansatte. Når min fra forlader arbejdsmarkedet om et års tid, flytter han måske også herop, fortæller brygmesteren.

Han synes, at der er spændende at skulle brygge øl til danskerne, der har andre øl-vaner end i Tyskland, hvor han blandt andet leverede til 35 pubber.

- I Tyskland drikkes der tonsvis af øl, men næsten kun pilsnere. Danskerne er mere eksperimenterende i deres ølsmag, mener Thomas Horacek, der flyttede ind i bryghusets lejlighed i weekenden.


Del på Facebook
Fakta
 
 
Artiklen har 5 anbefalinger
 
Se også

 
Videbæk

 
 
INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

AFSTEMNING
Hvilken koncert har været den største oplevelse i MCH:
 

SENESTE KOMMENTAR

 

VEJVISER SØGNING
Søg lokale virksomheder og privatpersoner

 

 
På aoh.dk finder du også:

 
Mediehuset Herning Folkeblad - østergade 21 - 7400 Herning - 96 263700 - hf@herningfolkeblad.dk
Om AOH.dk | Presseetik | Ophavsret | Tip redaktionen | Sitemap | AOH.dk som startside | Kontakt

Valid XHTML 1.0 Transitional

Valid XHTML 1.0 Transitional

Ikast Avis