Fredag 30. juli 2010, 19.47  PRINT | SEND | Del på Facebook
 

Skovoplevelses-center på vej i Feldborg

Omdrejningspunktet i den nye naturpark, bliver et center der skal opføres i Feldborg Nørreskov i forbindelse med Poulsensminde, der ligger i udkanten af skoven. Illustration: Søren Andersen arkitekter A/S
© Herning Folkeblad


Af Evan Johansen, evajoh@herningfolkeblad.dk
Holstebro og Herning kommuner vil i løbet af de kommende år lave skovoplevelsescenter i Feldborg Nørreskov


Gennem flere år har Holstebro Kommune arbejdet med planer et skovoplevelsescenter. På det seneste er Herning Kommune blevet inddraget i arbejdet, og på et møde i kommunens teknik- og miljøudvalg i juni måned blev det besluttet, at arbejde videre med tankerne.

- Der var fuld enighed i udvalget om, at der skal arbejdes videre med ideen. Der er udarbejdet et forslag til Skovoplevelsescentret, og det ligger til grund for den snak, vi nu skal have med Holstebro Kommune og Skov- og naturstyrelsen i løbet af august måned, fortæller medlem af teknik- og miljøudvalget, Dann Karlssen (V).

Til gavn for borgerne 

Centerplanerne omfatter et areal på 6330 ha statsejede skov- og naturområder i Feldborg Nørreskov, Feldborg Sønderskov, Sjørup Skov og Kompedal Plantage. Da planerne inddrager områder i andre kommuner, vil der på sigt blive tale om at inddrage blandt andet Viborg Kommune i projektet.

Målet med det nye skovoplevelsescenter er at skabe grobund for en mængde aktiviteter, der i første omgang skal komme borgerne i kommunerne til gavn. Men på sigt regner man med, at det også vil kunne trække turister til området.

Færdig om fire til fem år

Projektet skal finansieres via en række fonde og andre interessenter, ligesom det forventes at staten, regionen og skov- og naturstyrelsen vil bidrage med økonomiske midler.

Det forventes at skovoplevelsescenteret vil kunne etableres i løbet af fire til fem år. Prisen for det færdige projekt vil løbe op mod 25 millioner kroner.


Del på Facebook
Fakta
 
 
Artiklen har 2 anbefalinger
 
 
 
 
INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

AFSTEMNING
Hvilken koncert har været den største oplevelse i MCH:
 

SENESTE KOMMENTAR

 

VEJVISER SØGNING
Søg lokale virksomheder og privatpersoner

 

 
På aoh.dk finder du også:

 
Mediehuset Herning Folkeblad - østergade 21 - 7400 Herning - 96 263700 - hf@herningfolkeblad.dk
Om AOH.dk | Presseetik | Ophavsret | Tip redaktionen | Sitemap | AOH.dk som startside | Kontakt

Valid XHTML 1.0 Transitional

Valid XHTML 1.0 Transitional

Ikast Avis