Suveræn opbakning i Skibbild
Fantastisk fremmøde ved generalforsamling i Skibbild-Nøvling
© Herning Folkeblad
![]() Efter en hyggelig aften med løssluppen stemning under aftenens spisning, generalforsamling og medlemsmøde - kan status gøres op efter fantastisk fremmøde ved den årlige generalforsamling i Skibbild-Nøvling Borgerforening 55 var mødt op til spisningen inden generalforsamlingen 80 til selve generalforsamlingen. Et kampvalg om bestyrelsespladserne og positive tilkendegivelser aftenen igennem til selve bestyrelsens arbejde. Formandens beretning var en opremsning af de aktiviteter foreningen havde deltaget i, men også et råb til Herning kommune ift. manglende byggegrunde. ”12 grunde solgt på 2 år”, konstaterede formanden. Det er tal der taler for sig selv og opfordrede politikerne til at skride til handling ift. nye udstykninger. ”Det er jo totalt krystalklart og tydeligt at behovet er der og vi håber virkelig kommunen vil prioritere et sted, hvor det er tydeligt at grunde ikke bare sælges men også bebygges” Efter fremlæggelse af regnskab ved kasser Jørgen Erik Nielsen var der diskussion ift. indkomne forslag. Der blev bevilliget 6.000 kr. til opvaskemaskine til Cafeteriet i Hallen, der trængte til en ny. Der blev drøftet pentanq bane, som man blev enige om skulle have træ omkring banen og efter forslag om vandlegeplads i byen blev også heftigt diskuteret. Det blev vedtaget at ideen skulle i udviklingsplanen og prioriteres sammen med andre kommende projekter i de grønne områder. Kopimaskinen der har været til fælles brug i byen døde en stille død efter afstemning, da der var brug for nyindkøb. Ligeledes fik bestyrelsen grønt lys for at arbejde massivt med at promovere og reklamere for området ift. nytilflyttere og indkøb af nye domæner som: (www.nutidens-landsby.dk - www.udviklingsby.dk - www.vi-vil-udvikling.dk - www.sygehuslandsbyforstaden.dk - www.herning-tilflytter.dk - www.tilflytter-herning.dk og flere) skal bla. bruges til dette
Herefter var der valg til bestyrelsen. Helt vildt var det, at der var hele 6 personer der gerne ville overtage de 3 ledige pladser der var i bestyrelsessædet. Dirigent Jørgen Kier kunne konstatere, at det var mange år siden at der havde været så stor interesse for bestyrelsesarbejdet og decideret kampvalg om pladserne på denne måde. Jan Rosenbjerg Albertsen blev genvalgt og nye ansigter i bestyrelsen blev Karsten Hjort og Jette Nowack. Suppleanter blev Christopher Jørgensen og Helle Nikolajsen. ”Det er jo helt suverænt at så mange bakker op om bestyrelsesarbejdet og viser at de gerne vil være med til at arbejde for den forsatte udvikling i området, men desværre var der jo ikke plads til alle der ønskede at sidde i bestyrelsen. Jeg tænker at vi på det første bestyrelsesmøde skal drøfte, om ikke suppleanterne skal være med til vores møder også, når nu der er så stor interesse for at indgå i arbejdet,” sagde formanden efter mødet. Revisorerne Karl Jørgensen og Jørgen Hansen blev igen genvalgt. På medlemsmødet efterfølgende blev udviklingsplanen fremlagt og drøftet. Der var anerkendelse af det store arbejde der lå bag og mange tilkendegav at man håbede det ville brugt konstruktivt fremover – også af kommunen. Bestyrelsens ideer om nyt logo, åben by arrangement og tiltag i forhold til promovering af området blev også gennemgået. Manglende byggegrunde var stadig ét af de helt store temaer på medlemsmødet, men også situationen ved de gamle boldbaner blev drøftet, om end der var ingen der vidste om det var blevet solgt. Det gamle tomme autografmuseum, som ejes af kommunen og nu i over 3 år har stået gabende tomt blev diskuteret. Der var enighed om at kommunen burde få solgt huset hurtigst muligt og at det virkede helt horribelt, at kommunen var medvirkende til, at der står tomme huse i landsbyerne. Der var forslag på om ikke pengene af salget af huset kunne gå til lokalområdet. ”Det eneste negative der var ved aftenen var, at vi ikke fik set den spændende afslutning i håndbold,” konstaterede formanden tørt og lovede at kigge i ”sportskalenderen” inden generalforsamlingen næste år.
_______________________________________________________________
Del på Facebook Fakta
Se også
Vildbjerg
INGEN KOMMENTARER
Indsend kommentarSENESTE LOKALE NYHEDER
SENESTE IND- OG UDLAND
Alt om din by
![]() VEJVISER SØGNING
Søg lokale virksomheder og privatpersoner
![]() SENESTE BRUGERINDLæG
SENESTE Team Teatret
Balanceplan ![]() Cay F. Petersen Frederikke Michael Krejberg Per Nybo Nielsen mikael møller Læs mere › Lav din egen balanceplan her › There are currently 2 users and 913 guests online.
|