Mandag 8. februar 2010, 14.12  PRINT | SEND | Del på Facebook
 

Tordenskraldet Trefilov

Evgeny Trefilov er mildt sagt en karismatisk træner, der råber og skriger gennem hele kampen. Hans egne spillere bliver gerne modtaget af en sviner, selv om de kommer ud på bænken efter at have scoret. Foto: Tom Laursen
© Herning Folkeblad





Af Thomas Damm, tbd@herningfolkeblad.dk
Evgeny Trefilov var en attraktion i sig selv, da hans hold lørdag spillede mod FCM Håndbold


Nævn navnet Evgeny Trefilov, og de fleste håndboldinteresserede vil vide, hvem manden er.

Træneren for det russiske kvindelandshold og samtidig klubtræner for Zvezda Zvenigorod er både berømt og berygtet i håndboldkredse.

Resultaterne taler for sig selv. Senest førte han de russiske kvinder frem til VM-titlen i december. Men når han står på sidelinjen under kampen, er han en vulkan i stort set konstant udbrud.

Møgfald

Håndboldtrænere generelt er ikke bange for at fare i flint på bænken og skælde ud på alt og alle, men Trefilov giver den en tand ekstra. Rygterne siger, at han fysisk har delt lussinger ud til spillere, der ikke har præsteret, og i hvert fald gav han ren besked til sine spillere hele kampen igennem.

Det begyndte allerede i det andet minut, da kæmpestore Elena Polenova brændte et straffekast. Da hun kom ud på bænken, blev hun mødt af et møgfald af en anden verden.

Ignorerede ham

Nu kan jeg ikke russisk, så det kan have været konstruktiv kritik, han kom med, men hans kropssprog signalerede alt andet en konstruktivitet, og man kunne næsten se fråden om munden på ham.

På spillerne kunne man dog se, at de har prøvet det hele før. De kiggede blot ud i luften og forsøgte at ignorere deres træner så godt som muligt. Kun målmand Inna Suslina så man i en enkelt situation tage en diskussion med træneren, som de danske spillere efterhånden også kender.

Faktisk flink

Line Fruensgaard har efterhånden ved mange lejligheder - både på klub- og landsholdet - været tæt på Trefilov.

- Han virker faktisk ganske flink og afslappet, når man møder ham, og når kampen ikke lige er i gang, lød vurderingen fra Line Fruensgaard.


Del på Facebook
Fakta
 
 
Artiklen har 1 anbefalinger
 
 
 
 
INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

AFSTEMNING
Hvilken koncert har været den største oplevelse i MCH:
 

SENESTE KOMMENTAR

 

VEJVISER SØGNING
Søg lokale virksomheder og privatpersoner

 

 
På aoh.dk finder du også:

 
Mediehuset Herning Folkeblad - østergade 21 - 7400 Herning - 96 263700 - hf@herningfolkeblad.dk
Om AOH.dk | Presseetik | Ophavsret | Tip redaktionen | Sitemap | AOH.dk som startside | Kontakt

Valid XHTML 1.0 Transitional

Valid XHTML 1.0 Transitional

Ikast Avis