Mandag 8. februar 2010, 15.25  PRINT | SEND | Del på Facebook
 

Uskyldig blev stemplet som utroværdig

Af Ritzau, Ritzau@aoh.dk
Dommeren gentog anklagerens vurderinger, da han varetægtsfængslede lagerarbejder for drabet på Maria i Herning.


Dommeren gentog anklagerens vurderinger, da han varetægtsfængslede lagerarbejder for drabet på Maria i Herning.

Dommeren lagde sig meget tæt op ad politiets vurderinger, da han besluttede at varetægtsfængsle en uskyldig mand for drabet på den 20-årige Maria Møller Christensen i Herning.

Det viser kendelsen, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Efter 17 dage bag tremmer satte politiet den 48-årige lagerarbejder Jan Lindholt Mikkelsen på fri fod. En dna-prøve havde frikendt ham. Og siden er en anden mand blevet anholdt og fængslet i sagen.

Men i grundlovsforhøret 3. januar mente dommeren, at der var begrundet mistanke om, at Mikkelsen havde slået kvinden ihjel.

I sin begrundelse for varetægtsfængslingen lyder dommeren som et ekko af anklageren, viser retsbogen fra grundlovsforhøret.

Lagerarbejderen havde under afhøringer hos politiet fortalt, at han i kælderen så en bylt, da han vendte hjem om natten, og at han ikke undersøgte den nærmere.

Den forklaring må \"betragtes som utroværdig,\" siger anklageren under retsmødet, og dommeren følger trop: Forklaringen \"forekommer utroværdig,\" noterer han i kendelsen.

Desuden fortalte Mikkelsen, at bylten blev flyttet. Men det afviser anklageren som \"ganske usandsynligt\" - og præcis samme vurdering har dommeren, der skriver følgende: \"Er sigtede ikke drabsmanden, skulle denne i givet fald have indfundet sig igen for at flytte afdøde, hvilket også må betragtes som usandsynligt.\"

I debatten om varetægtsfængslinger har Landsforeningen af Forsvarsadvokater netop understreget, at dommere ofte klistrer sig op ad anklagernes vurderinger.

Sagen viser, at dommere generelt fængsler for mange, mener advokat Morten Wagner.

- Der skal nok være nogen, der er uenig med mig, men jeg mener, at det reelt er politiet, der bestemmer, om folk skal være varetægtsfængslet eller ej. Den prøvelse, der finder sted i retten, er ret behersket, siger advokaten.

I øvrigt forbereder Jan Lindholt Mikkelsen nu et erstatningskrav mod anklagemyndigheden.

/ritzau/


Del på Facebook
Fakta
 
 
Artiklen har 2 anbefalinger
 
Se også

 
Ritzau

 
 
INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

AFSTEMNING
Hvilken koncert har været den største oplevelse i MCH:
 

SENESTE KOMMENTAR

 

VEJVISER SØGNING
Søg lokale virksomheder og privatpersoner

 

 
På aoh.dk finder du også:

 
Mediehuset Herning Folkeblad - østergade 21 - 7400 Herning - 96 263700 - hf@herningfolkeblad.dk
Om AOH.dk | Presseetik | Ophavsret | Tip redaktionen | Sitemap | AOH.dk som startside | Kontakt

Valid XHTML 1.0 Transitional

Valid XHTML 1.0 Transitional

Ikast Avis