Tip os

Jyske Bank BOXEN

Jyske Bank BOXEN

Jyske Bank BOXEN er en multifleksibel hal i Herning. Arenaen, som er ejet af Messecenter Herning, blev i 2010 indviet i form af en udsolgt Lady Gaga koncert. Hallen har en kapacitet på 15.000 og er indrettet til at huse mange forskellige typer underholdning. Jyske Bank BOXEN har en lang række service- og VIP-faciliteter, der gør arenaen i stand til at præsentere nationale så vel som internationale oplevelser, med fokus på sport, shows, events og koncerter.

I 2010 blev hallen brugt i forbindelse med EM i kvindehåndbold, da semifinalerne og finalen skulle spilles. Jyske Bank BOXEN har også lagt hus til store kunstnere som Eric Clapton, Roger Waters, Linkin Park, Prince, Britney Spears, Rihanna, George Michael, Paul Simon og Rammstein. Batman Live, We Will Rock You og Walking With Dinosaurs er nogle af de shows, der tidligere har været fremført I hallen.

I hallen kan man også få noget at spise. Der er flere madboder, hvor man som besøgende kan snuppe en hurtig bid mad. Er man mere interesseret i en større kulinarisk oplevelse, kan man købe en hospitality pakke i forbindelse med en billet.

Holiday on Ice i Jyske Bank BOXEN

Verdens største skøjteshow kan nu opleves I Jyske Bank BOXEN.

Holiday on Ice har taget deres show til nye højder med opsætningen af showet Speed. Showet omhandler emner som kærlighed, penge, tid, vores instinkter og selv lysets hastighed. Som publikum bliver man taget med på en rejse i et tempo, der kan enhver forpustet og som aldrig før er set i et professionelt skøjteshow.

I Speed er der ikke kun skøjteløbere i verdensklasse, men også luftartister, cykelartister, gæstedansere, stuntmænd og hurtigskøjteløbere – der er altså tale om et meget omfattende show, der byder på en oplevelse ud over det sædvanlige. Speed er et show for hele familien, hvor alle – fra barn til voksen – kan grine og nyde den fantastiske oplevelse sammen. Showet redefinerer traditionelle skøjteshows ved at tage det til et helt nyt niveau. Som publikum til Speed får man et minde for livet.

Holiday on Ice er et verdenskendt skøjteshow, der lige nu har forestillinger som Tropicana, Spirit of the World, Mystery, Nødeknækkeren og Energia på turné rundt i hele verden. I skrivende stund har mere end 323 millioner mennesker – højere antal end USA’s befolkning – set Holiday on Ice, i de år showet har eksisteret.

Følg med under aoh.dk's kultursektion, hvor du løbende kan holde dig opdateret på arrangementer i BOXEN.