Verdensmester Dogan: Jeg var heldig
Torsdag aften vandt Nevzat Dogan fra Herning VM-finalen i backgammon efter en højdramatisk kamp over fem-seks timer mod japanske Michihito Kageyama, der er rated som en af de bedste backgammon-spillere i verden.
Kan næsten ikke tro det
Efter sejren blev den 46-årige restauratør fra Brasseriet i Skolegade fejret ved en prisoverrækkelse på Fairmont Hotel i Monte Carlo, Monaco.
- Det er helt vildt. Jeg kan næsten ikke tro på det, lød meldingen sent i aftes fra Nevzat Dogan, da Herning Folkeblad fangede den nykårede verdensmester på en mobiltelefon.
Med sejren har Nevzat Dogan skrevet sig ind i rækken af seks danske verdensmestre, siden VM-turneringen startede for 37 år siden.
Skal være heldig
Nevzat Dogan erkender, at det er en blanding af dygtighed og held, der har bragt ham helt til tops i VM-turneringen.
- Man kan ikke vinde uden samtidig at være heldig. Mit held kom, da jeg var bagud 17-21, hvor min modstander doblede, fortæller Nevzat Dogan, som valgte at moddoble, hvilket reelt gav japaneren en »matchbold«.
Til sidst lykkedes det Nevzat Dogan at hive sejren hjem med 25-21


Annonce fra avisen
Se flere annoncer fra avisen






