Fredag 30. juli 2010, 8.04
 

Vildbjerg Cup blev åbnet i går. 7500 unge mennesker deltager i turneringen. Foto: Henrik Ole Jensen
© Herning Folkeblad

Af Jonas Møller Jensen, jmj@herningfolkeblad.dk

Vildbjerg Cup blev skudt i gang i går med et festligt optog igennem byen


Der var masser af god stemning, glade fodboldspillere, flotte flag, skarpe slagsange og truttende vuvuzelaer, da årets udgave af Vildbjerg Cup blev skydt i gang med det store optog igennem byens gader, hvor de mange deltagere skabte en festlig kulisse, både visuelt og lydmæssigt.

Optoget endte på Vildbjerg Stadion, hvor borgmester Lars Krarup (V) bød de mange deltagere velkommen og officielt åbnede den 32. udgave af cuppen, der er Europas fjerde største ungdomsturnering i fodbold.

13 nationer og 7500 deltagere

Der deltager 560 hold i årets cup. De kommer fra følgende 13 nationer fordelt på fire kontinenter: Danmark, Norge, Sverige, Island, Færøerne, Tyskland, Polen, England, Frankrig, USA, Rusland, Uganda og Taiwan.

Vildbjerg får under cuppen besøg af 7500 deltagere i alderen otte-17 år. Dertil kommer familier og andre som camperer i byen for at følge med i kampene. I alt opstilles der 2300 campingvogne og telte.

1400 Kampe

I løbet af de fire dage cuppen varer bliver der spillet 1400 kampe i 29 forskellige rækker. Det foregår på 31 baner.

Vildbjerg Cup får hjælp af 1000 frivillige, der blandt andet står for at sælge is og pølser, bespisning, skole/brandvagter, camping og rengøring.

Se billeder af åbningen her.

 

Fakta
 
 
Artiklen har 0 anbefalinger
 
 
 
 
 
 
© Mediehuset Herning folkeblad

østergade 25 - 7400 Herning - 96 263700 - hf@herningfolkeblad.dk