
18-årig pilotelev slap uskadt fra dramatisk nødlanding ved Kølkær
Kort før klokken 18 i aftes måtte en 18-årig pilot-elev fra Store Heddinge se sin første flyvetur uden instruktør ved siden af sig ende med, at han måtte kravle ud af et flyvrag på en mark ved Voulundgård.
Den unge pilot skulle i næste måned op til den endelige prøve for at få sit privatflyvercertifikat. Hans uerfarenhed til trods, gjorde han det helt rigtige i aftes. Det vurderer Martin Puggaard fra Havarikommissionen, som i morges var ude at besigtige flyvraget.
Den 18-årige pilotaspirant slukkede for brændstoftilførslen til motoren for at undgå, at maskinen skulle bryde i brand, og ledte efter et sted at nødlande flyet. Flyet slog en kolbøtte og landede på taget, da det med stoppet motor og med 100 kilometer i timen ramte kornet med næstehjulet først.
- Piloten har håndteret nødlandingen helt perfekt. Problemet for ham var, at han ikke kunne finde et areal med kortere bevoksning at lande på end kornmarken. Han tipper rundt, da næsehjulet får fat i kornet, fortæller Martin Puggaard.
østergade 25 - 7400 Herning - 96 263700 - hf@herningfolkeblad.dk