
Diskotek 60'eren får i weekenden besøg af Decco Band og de berømte U2-kopier
I sidste weekend var der stand-up på diskotek 60'eren, men i denne weekend står den på live-musik med Decco Band og Die Herren. Decco Band spiller fredag klokken 21.30, og de kan levere det meste fra hård rock a la AC/DC og Guns 'N' Roses og over til Roxette og Johnny Cash.
Lørdag klokken 21.30 er det Die Herren, der overtager scenen. De legendariske U2-kopier har besøgt Herning mange gange - blandt andet Herning Kirke et par gange.
Kultstatus
Die Herren har i årtier haft status som landets bedste U2-erstatning. De har spillet sammen siden 1991 og har i dag nærmest kultstatus i Danmark, som et af de mest troværdige og rå plagiat-bands i landet.
Die Herren består af Lord Nilsson på trommer og Topp på bas, som leverer den rytmiske bund, der svinger helt ud over det sædvanlige. Haeggen på guitar kan få det til at lyde som det skal, samt Mono i forgrunden, som er mere end en værdig repræsentant for Bono.
østergade 25 - 7400 Herning - 96 263700 - hf@herningfolkeblad.dk