
Pølsevognen på Poulsens Plads er flyttet for at gøre plads til arbejdet med ny granitbelægning
Den var kendt og elsket af et stort stampublikum som Freddys Pølsevogn. Gennem årene har utallige herningensere fået en hotdog på Poulsens Plads, hvor Freddy Nielsen huserede bag disken.
Men nu er den legendariske pølsevogn blevet skrottet for at gøre plads til arbejdet med en ny gågadebelægning mellem Jyllandsgade og Smallegade.
Parkeret i Bredgade
Pølsevognen blev for et par år siden solgt til Tolga Tekin fra Lones Køkken.
- Jeg har måttet købe en ny vogn med hjul. Det vidste jeg godt, at jeg skulle, da jeg købte forretningen af Freddy Nielsen. Meningen er, at vognen fremover skal køres væk om aftenen, når salget stopper, forklarer Tolga Tekin.
Den nye pølsevogn er nu parkeret midlertidigt foran Nonstop Shawarma 2 Go i Bredgade - som i øvrigt er Tolga Tekins nyeste skud på stammen af fastfoodbutikker.
østergade 25 - 7400 Herning - 96 263700 - hf@herningfolkeblad.dk